En tyrolerkjole er det perfekte kostumevalg

En tyrolerkjole er et af de mest klassiske og brugte kostumevalg overhovedet, når der er fastelavn eller udklædningsfest. Og det er der en grund til. Konceptet holder nemlig godt, og det passer til næsten alle lejligheder. Det har en historisk betydning, som de fleste er med på, og så er det ikke alt for besværligt eller ubehageligt at have på. Derfor vil man typisk se eksempler på denne kostumetype til de fleste karnevaller og festlige lejligheder, hvor udklædningstøjet bliver trukket frem fra de mørke gemmer.

Der er noget helt vildt sjovt og befriende ved at klæde sig ud – og dette gælder, lige meget hvilken type af kostume man vælger at trække i. når man klæder sig ud, så påtager man sig automatisk en rolle og en persona. Dette giver en mulighed for at bryde ud af ens normale og – til tider – lidt fastlåste identitet, og give los og prøve at være en anden. Typisk vil folk opleve, at de tør mere, når de har et kostume på. Det føles nemlig som om, at man mister nogle af de gængse og kedelige forpligtelser og bekymringer for en kort stund.

Lidt om tyrolerkjolen

Tyrolerkjolen er noget, som vi i dag primært ser til kostumefesterne. Men faktisk startede denne sjove og sprælske kjole slet ikke ud som et kostumevalg. Det var derimod en folkedragt i gamle dages Tyrol. Her dannede alperne ramme om et helt bestemt folkefærd, som yndede at iklæde sig deres traditionelle klædedragt ved særlige højtider. Siden da har tyrolerkjolen ændret en smule udseende, og man kan sige, at den i dag nok er lidt vildere og frækkere end den mere klassiske original. Dette skyldes blandt andet, at dragten i dag er blevet et kendemærke for den verdensberømte Oktoberfest, hvor øllene flyder gavmildt.

TyrolerkjoleDer er stor forskel på tyrolerkjoler. Som det fremgår af det ovenstående afsnit, så bruges tyrolerkjolen nemlig i forskellige kontekster og har varierende historisk og kulturel betydning. Man kan altså selv vælge, hvad man gerne vil udstråle med sit kostumevalg. For eksempel kan man vælge den lidt mere frække version, som man ser til rigtig mange festivaller og karnevaller. Denne tyrolerkjole har dyb udringning, og den er ofte kort med nogle tilhørende søde og sjove strømper. Er man mere klassisk orienteret, kan man dog også vælge en mere sober kjole, der i højere grad minder om de originale dragter, man havde i Tyrol.

God idé til en parudklædning

Skal man finde en sjov udklædning sammen med kæresten eller en god ven, så er tyrolerkjolen faktisk også et rigtig godt bud. Der findes nemlig også et klassisk tyrolerkostume, der henvender sig specifikt til mænd. Således er det nemt for jer at komme som tyrolerkvinde – og mand. Parudklædninger er altid sjove, og man kan have meget skæg ud af dem. På den måde kan man også vise, at man hører sammen – hvad end der er tale om blot jer to, eller om i er en hel gruppe af venner, der klæder sig ud sammen.